Annette Risdahl Jensen

Din wellbeing coach

Er du patient eller menneske?

hold fast i din identitet som menneske

Har du også et langt syge-CV? • Eller er pårørende til en med et langt syge-CV? • Er din sygdom blevet din identitet?


En simpel galdestensoperation, efterfulgt af en galdeblære som skulle fjernes – ups det var tæt på, den var totalt råden og var nær ikke kommet ud. Akut operation!

Efter 6 tidligere knæoperationer stod knæet få måneder efter de tre galdesten/blæreoperationer af - nyt knæ – ups, gik heller ikke efter planen.
Fik beskadiget muskler i baglår og balde, og et ben der ikke fungerer helt godt. 


Jeg vil ikke kede dig og remse hele mit syge-CV op, men lad mig blot begrænse det med at fortælle dig, at jeg har 28 kirurgiske indgreb på mit syge-CV
(og så gammel er jeg jo heller ikke). Ja, det er en del – og flere af dem akutte livstruende og kun et enkelt frivillig.


Nu tænker du måske, at jeg gerne vil have opmærksomhed, medlidenhed eller har narcisiske tendenser! Faktisk ikke – jeg vil bare så voldsomt gerne tale til dig som lidelsesfælle og dine pårørende.


Jeg har selvfølgelig været igennem faser med selvmedlidenhed, tæt på at give op, ensomhed – hvorfor forstår ingen, skyldfølelse at man er en ’tung’ partner, der kun skaber begrænsninger og bekymring. Men jeg er nu landet et virkelig godt sted mentalt og med fastholdelse af min gamle identitet, nu blot med et ændret livsvilkår. 


Hvordan har du tacklet din sygdom? - kommet over din sygdom? Hvordan har det ændret dig og dit perspektiv? Hvad har det gjort ved dig som menneske? Har du stillet dig selv disse spørgsmål – og er du bevidst om svarene? Har du en sorg over et nyt livsvilkår? Har du fået bearbejdet dit tab? Tab af tidligere muligheder/aktiviteter, som din sygdom har fjernet. Har du gået og puttet med din sorg alene eller fået hjælp? Tør du som mig stille dig selv – eller lade en professionel stille dig - alle disse spørgsmål og se, hvor du lander med svarene? Jeg er stolt over at have redefineret mig selv, fået en anden tilgang og ikke mindst forståelse for omgivelsernes tilgang.


Min indsigtsfulde datter sendte mig dette fine citat: "Jeg er IKKE hvad, der er SKET for mig....... jeg er, hvad jeg har BESLUTTET mig til AT VÆRE!"


Det lyder nemt, men det er det bestemt ikke. En lang proces men nødvendig, hvis ikke du vil acceptere kun at være patient eller kun at blive set som patient. Prøv at sige citatet  højt for dig selv og smag på det. Det kan virke lidt fjollet, men du vil opdage, at du kan se mere end blot et poppet citat - når du alså lige har været processen igennem først vel at bemærke. 


Mit korte budskab til dig, som er syg/har været syg/kronisk syg/alvorligt syg er, at du skal betragte det som en livskrise, et tab, en sorg, som skal behandles derefter. Og hvem klarer kriser/tab/sorg helt alene! Så når det fysiske omkring din sygdom tillader det, så søg professionel hjælp. Dine omgivelser kan ikke forstå din situation (med mindre de har prøvet lignende), så forvent ikke, at du lige klarer den med veninden. Eller vent ikke på, at dit netværk heler dig. Når du har lært at betragte din sygdom/dit handicap som et vilkår, finder du en befrielse i, at det ikke skal definere dig som menneske og blive hele din identitet. Du bliver ’dig selv igen’ blot klogere. 

 

Til dig som er pårørende 

Hvor mange kender du, som åbent og ærligt taler om sygdom? Hvor mange kender du, som kontinuerligt gider høre om andes sygdom? Hvorfor er det, at omgivelserne ikke kan rumme sygdom? Hvorfor er det, at du ikke orker at høre mere om din partners/din venindes sygdom?


Får du dårlig samvittighed, når du synes partneren/veninden suger al energi ud af dig med sin evindelig snak om sygdom? Ved du ikke, hvad du skal sige og trøste med? Ved du ikke, hvad du skal gøre for at lette livet for vedkommende? Så er du helt normalt! 


Din hjælp som pårørende er således at holde ud, blive ved med at lytte – være der også, når der ikke er noget nyt. Udover denne omsorg er det bedste, du kan gøre at anbefale hjælp til sorgbearbejdelse. Prøv ikke at bagatalisere eller vise, du forstår, hvad du måske ikke forstår. Det giver blot din syge partner/veninde/ven en forstærket følelse af at være alene i sin sorg. 


Udover at være der, er din bedste hjælp at foreslå konkrete aflastende tjenester. Undlad for gud skyld den klassiske: ”Du ringer bare…..” det kræver, at man har overskud til at ringe og række ud. Du skal selv ringe, besøge, komme med aftensmad, ordne haven osv. Vend den om: Hvis du selv var syg i lang tid, ville du orke at ringe uden at have nyt eller bedre at fortælle? Vi prøver ofte at være tabre og vil ikke være til besvær. Husk det, når din bedste ven siger: Nej, det skal du ikke bruge tid på eller bekymre dig om. Tag chancen og insistér på at hjælpe, og det vil højst sandsynligt ikke blive afvist.  Når du hjælper den syge, så prøv også at se vedkommende som menneske og ikke kun som patient. Det er svært nok at fastholde sig selv, så det betyder ekstra meget at blive set, anerkendt, holdt af for det menneske, der stadig gemmer sig bag sygdommen.

 

Har du som pårørende lov til at sige fra til sygdom?

Vi siger, at man ikke skal træde på en, der allerede ligger ned. Man svigter ikke en syg. Men hvad er svigt? Din partner har jo ikke valgt sygdom! Jeg gav min mand tilbudet om at fravælge mig/mine vilkår uden bebrejdelse og bitterhed men med forståelse. Jeg bad ham vælge kun at blive hos mig for det menneske, jeg stadig er men med accept af de ændrede vilkår. Det er lidt barsk at sætte på spidsen, men din partner skal forstå, at du IKKE kan fravælge, så det kræver, at du ses/elskes som menneske udover sygdom, men det kræver også, at din partner er indforstået med dine begrænsninger – uden du skal have skyldfølelse eller ikke føle dig god nok.


Du kan leve med en sygdom, uden at den bliver din identitet!

Du kan som partner/pårørende leve tæt på sygdom og stadig se mennesket bagved!

Jeg brænder for at videregive min egne læringer og gennem coaching vise vejen til at leve bedre med sygdom og komme bedre igennem en krise.

 

Jeg er nysgerrig på dine tanker, erfaringer og oplevelser og hører gerne dine tanker og feedback. 

Aliquet cras adipiscing nonummy, elit ipsum blandit arcu montes porta fusce nullaor sitame consectetur adipisicing ligula eiusmod eiusmod sitame nullaor ligula adipisicing fusce consectetur.

Aliquet cras adipiscing nonummy, elit ipsum blandit arcu montes porta fusce nullaor sitame consectetur adipisicing ligula eiusmod eiusmod sitame nullaor ligula adipisicing fusce consectetur.