COACHING

Jeg er uddannet coach hos GROW2, Danish Coach Academy. I 2007 fik GROW2 Danmarks første ACTP (Accredited Coach Training Program) akkrediterede coachuddannelse. Det betyder, at uddannelsen er ICF (International Coach Federation) akkrediteret på højeste niveau med et højt fagligt og etisk niveau, som lever op til de internationale krav indenfor området. International Coach Federation er verdens største og førende organisation for profesionelle coaches og coachuddannelser. Organisationen har i dag 33.700 medlemmer fordelt over 144 lande. Du kan læse mere her


Kender du ikke coaching, vil jeg anbefale dig at læse en introduktion til, hvad coaching er og kan! Du finder mere information her


Min coaching baggrund er ikke begrænset til enten lifecoaching eller business coaching men dækker generalt og bredt.
Jeg coacher i alle emner, men mine primære erfaringsområder er: 

  • Arbejdsglæde og karriere - se nedenfor
  • Stress og sygdomshåndtering - se nedenfor
  • Særligt sensitive - se i menuen

Er du i tvivl om, det er coaching, du har brug, finder vi sammen ud af det ved en uforpligtende indledende samtale. 

Arbejdsglæde og karriere 


Har du svært ved at finde vejen til dine karrieremæssige mål. Måske du har svært ved at vælge, hvor du trives bedst, og hvor dine kompetencer kommer bedst i spil. Mange vælger at definere ud fra jobtitler fremfor jobindhold. Arbejdslivet fylder meget såvel mentalt som tidsmæssigt, hvorfor det er essentielt at søge mest optimal arbejdsglæde for et rigere liv. Et coachingforløb vil hjælpe dig med at afklare dine jobmål og kompetencer samt link imellem disse. Derved kan du planlægge efter dit mål og eventuelt øge dine kompetencer i den ønskede retning. 

Værdiafklaring - de 6 guldkorn 


Før du kan blive skarp på dine karriere-/jobmål, skal du kende dine personlige værdier. Udover de generelle motivationsfaktorer: De 6 guldkorn:

  • Indflydelse på eget arbejde
  • Mening i arbejdet
  • Forudsigelighed
  • Social støtte
  • Belønning
  • Krav i arbejdet

Hvad gør dig glad? Hvad definerer en god dag for dag? Hvad ønsker du at opnå i dit arbejdsliv? Hvad er dine grænser? Hvor meget tid vil du bruge på arbejde? osv. 

Kompetenceprofil


Når du har klarhed over dine værdier, skal du kende dine kompetenceprofil. Det kan gøres ved at dele op i: 

  • Dine faglige kompetencer 
  • Dine personale kompetencer

Det kan være en god ide at kigge på jobbeskrivelser, udviklingsplaner og præstationsvurderinger. 


Hvilke kompetencer skal udvikles? Hvilke får du ikke energi af? Hvordan sættes dine kompetencer i spil bedst? 

Stress- og sygdomshåndtering


Som bekendt er stress blevet en folkesygdom, og det ser ikke ud til, at det falder. Arbejdslivet er endnu ikke indrettet ud fra en præmis at begrænse stress, da der stadig fokuseres for entydigt på præsentationer på den korte bane uden blik for, at det er dyere på længere sigt med stressfravær. Vi løber stærkt, og det er ofte den enkeltes ansvar at sige fra fremfor en leders opgave at skabe en kultur, som ikke avler stress. Nogle virksomheder er langt i arbejdet med proaktivt at spotte og hindre stress, men langt de fleste arbejder stadig reaktivt på at samle op, når skaden er sket. 


Er du stress-syg (se farve guide nedenfor), bør du søge læge og behandles professionelt for dine stress-symptomer. På dette stadie er coaching ikke egnet. Føler du dig derimod på vej til stress eller på vej tilbage efter stress, er coaching særligt egnet. 


Tre myter om stress

Psykologerne Sabrina Guastella og Lisa Nelholt fra Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning maner tre myter om stress i jorden her. 


  1. Det er farligt for stressramte at dyrke motion

    Almindelig velvære-motion er fint, men der findes ikke et standardmål, der passer alle.

    Stressramte kan også have glæde af at dyrke motion med fokus på ro og åndedræt

  2. Det kan være farligt at vende hurtigt tilbage til arbejdet

    Når man ikke længere befinder sig i det alarmberedskab, der følger med stress, er det godt at komme i gang med en genoptræning, hvor man lægger ud med nogle få arbejdstimer og overskuelige opgaver og derefter trapper op efter en nærmere aftalt plan.

  3. Stress kan ikke helbredes

    Man kan godt komme igennem en stressproces og føle, at man ikke er sig selv. Hvis du hidtil har kørt i et alt for højt gear, er dit nye normale jeg sandsynligvis ikke det samme som før.
    Nogle stresssymptomer kan være længe om at fortage sig, selvom man er rask. Man kan have hukommelsesbesvær og nedsat indlæringstempo i op til et år.

Stress kan ramme alle 

Topchefer, nedskæringsramte ansatte eller ’ja-hatte’. Tænker du, at det er nogle af dem, som typisk bliver ramt af stress? Så tænk om igen, for det er en myte, at stress kun rammer bestemte typer. Alle mennesker kan blive overbelastede, når vores ressourcer og de krav, der stilles til os – fra andre eller os selv – er en ligning, som ikke går op. Men ligningen og vores sårbarhed over for den er forskellig for os hver især. Derfor kan stress ikke sættes på en fast formel.  Kilder: Sabrina Guastella og Lisa Nelholt, Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning.

Hvordan ved jeg, om jeg er stresset?


    Stresssymptomer kan deles op i grønne, gule og røde symptomer.
    Det er vigtigt at vide, hvor stresset man er, og det kan man se på farven af symptomerne på stress.

    Rødt betyder  AKUT STRESS - STOP: 

    • Glemmer ting / fraværende
    • Uforklarlige smerter
    • Mindre social
    • Større forbrug af stimulanser
    • Aggressiv
    • Mave- og tarmproblemer
    • Blødningsforstyrrelser
    • Ondt/trykken for brystet 
    • Hjertebanken 

      Gult betyder MODERAT STRESS - pas på: 

      • Træthed
      • Sover dårligt om natten
      • Tankemylder
      • Uro i kroppen
      • Indre modstand / modvilje
      • Irritabel
      • Lettere til tårer
      • Indesluttet

          Grønt betyder KØR: 

          • Midlertidig hjertebanken
          • Midlertidig rysten eller tics
          • Sveder
          • Tørhed i munden
          • ”Sommerfugle i maven”
          • Tissetrang
          • Anspændthed